Nyheder
19. marts 2020
Aktiviteterne på Dansk Gigthospital er nu afgrænset til ’nødvendig behandling’ og akut beredskab
Gigtpatienter med ’betændelses-gigtsygdomme’ tilhører risikogruppen i forbindelse med Coronasmitte både pga. selve gigtsygdommen, men også fordi mange gigtpatienter får en medicinsk behandling, som dæmper deres immunforsvar.
Vi har derfor i vores ambulatorie stadig aktiviteter, der sikrer disse patienter den mest hensigtsmæssige og nødvendige behandling.
På sengeafdelingen er de indlagte patienter blevet udskrevet, men vi har som en del af sundhedsvæsnet i Region Syddanmark en forpligtigelse til at håndtere akutte gigtpatienter.
Dette nødvendiggør, at vi har vi et minimum af medarbejdere på arbejde til at varetage dette beredskab.
Vi er i daglig kontakt med Sygehus Sønderjylland, og stiller vores faciliteter og mandskab til rådighed, hvis der skulle blive brug for det.