Nyheder

11. oktober 2024

Vi forlænger tiden mellem kontrollerne for nogle patienter

 

Hvem?

Har du velbehandlet leddegigt, psoriasisgigt eller rygsøjlegigt og har der ikke været gigtaktivitet i mindst 2 år, vil vi fremover indkalde dig til kontrol hver 9. måned ved skiftevis læge og sygeplejerske i stedet for hver 6. måned.

 

Hvorfor?

Vi vurderer at kvaliteten af behandlingen vil være den samme. Ved at forlænge perioden mellem kontrollerne kan både vi og du spare tid. Tiden bruges på de patienter hvis gigt ikke er velbehandlet og har behov for at blive set oftere, eller de patienter der skal ses akut.

 

Hvornår?

Din næste planlagte kontrol hos en læge udskydes i 3 måneder. De planlagte kontroller hos vores ambulatoriesygeplejersker fastholdes og virkningen vil derfor først træde i kraft efter det næste besøg.

 

Praktisk

Du skal stadig kontakte ambulatoriet hvis du mistænker at gigten blusser op og bør ikke vente til næste kontrol.
Hvis din planlagte kontroltid udskydes sørger vi for at du som vanligt kan få taget kontrolblodprøver.
Der er ingen ændringer i hyppigheden af eventuelle medicinudleveringer.