Ergoterapeutisk indsats – Fagprofessionel

Her kan du læse om ergoterapeuten rolle i det tværfaglige samarbejde på Dansk Gigthospital.

Ergoterapi på Dansk Gigthospital

Vores ergoterapeutiske tilgang er aktivitetsfokuseret rehabilitering med vægt på sundhedsfremme og forebyggelse. Alle patienter vurderes som udgangspunkt monofagligt, men altid i en tværfaglig kontekst med afsæt i ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health).

Vores mål

Vores mål er at sikre en helhedsorienteret indsats, der er både fagligt forankret og praktisk anvendelig i patientens hverdagsliv.

Fagligt fundament

Den ergoterapeutiske tilgang bygger på flere faglige principper og redskaber:

  • Det teoretiske grundlag er som udgangspunkt CMOP-E og MOHO, præget af praksiserfaring.
  • Der bruges COPM til måling af personens egen opfattelse af sine problemer i forbindelse med aktivitetsudøvelse.
  • Den ergoterapeutiske interventionsplan er aktivitetscentreret og tilpasses individuelt.
  • Vi arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, både individuelt og i grupper.

Hvad kan ergoterapeuten hjælpe med?

Ergoterapeutens arbejde omhandler om hvordan borgeren opnår meningsfuld hverdag, og de kan bl.a. få hjælp til:

  • At opnå autonomi, compliance og empowerment i forhold til at kunne klare dagligdagsaktiviteter.
  • Afprøvning af udvalgte hjælpemidler. Ansøgning sker via kommunen, eller borgeren kan købe i almindelig handel.
  • Håndtræning med fokus på at styrke bevægelighed og muskelkraft –  med udgangspunkt i evidens
  • Hvis behovet er der, kan vi fremstille midlertidige, specialtilpassede skinner til håndled og/eller fingre.