Velkommen til
Dansk Gigthospital

Vi har en vision om at være Danmarks bedste tilbud til patienter med gigt.

Som en del af ordningen om frit sygehusvalg kan du blive henvist til os både ambulant til udredning og behandling og indlæggelse til rehabilitering, uanset hvor i landet du bor. Vi tager imod patienter med alle typer og sværhedsgrader af gigtsygdomme.

Vores organisation

Dansk Gigthospital er et foreningsdrevet, non-profit specialehospital ejet af Gigtforeningen. Vi er en del af det frie sygehusvalg og varetager den reumatologiske funktion for Sygehus Sønderjylland i Region Syddanmark.

Gigtforeningen arbejder for at forbedre livet for mennesker med gigt og bliver i det daglige ledet af et sekretariat. Den øverste myndighed er repræsentantskabet, og organisationen styres desuden af en bestyrelse og et forskningsråd. Lokalt er Gigtforeningen repræsenteret gennem kredse og lokalgrupper i hele landet.

Ud over Dansk Gigthospital ejer og driver Gigtforeningen tre rehabiliteringscentre under navnet Sano – beliggende i Middelfart, Skælskør og Aarhus.

Se vores organisationsdiagram her

Du får et behandler team

I ambulatoriet får du støtte fra et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, sekretærer og bioanalytikere.

  • Accept af den nye livssituation, herunder ændringer af vaner
  • Afklaring af dine personlige værdier og mål
  • Udvikling af små handleplaner i hverdagen, fx ved statussamtale ved de enkelte faggrupper
  • Redskaber til at styrke din psykologiske fleksibilitet

Vores vision og værdier

Vi lægger os op ad Gigtforeningens vision om ”mere til flere” og ”større effekt for den enkelte”.

Mere til flere omsættes til mål om, at vi inden for den gældende økonomi skal levere nye og differentierede patientforløb, sikre maksimal patient inddragelse og forbedre vores synlighed.

Større effekt til den enkelte betyder, at vi skal dokumentere effekten af vores indsatser, herunder sikre en optimal sygdomskontrol og livskvalitet. Vi skal på et specialiseret og evidensbaseret grundlag være tilstede for de patienter med udfordringer på baggrund af gigtsygdomme og -relaterede smertetilstande i bevægeapparatet, som ingen andre har et tilbud til.

Vi stiler mod en

  • Øget fokusering på differentierede patientforløb
  • Øget dokumenteret langtidseffekt (mere kvalitet)
  • Øget produktivitet understøttet af digitale løsninger
  • Øget kendskabsgrad hos henvisere
  • Tydeligere og stærkere position for behandlingsstederne

”Samarbejde på tværs for din bedste behandling”

Vores ambulatorium og sengeafdeling arbejder tæt sammen for at sikre et sammenhængende forløb. Samtidig koordinerer vi, hvis muligt, vores tilbud med din hjemkommune, så du får den bedst mulige støtte både under og efter dit ophold.

“Forskning i praksis – for din skyld”

Hospitalets forskningsenhed arbejder tæt sammen med både personale og patienter for løbende at udvikle og forbedre vores behandlingstilbud. Det sikrer, at du altid modtager den bedst mulige behandling, baseret på den nyeste viden.

“Behandling tilpasset dig”

At leve med en kronisk gigtsygdom opleves forskelligt fra person til person. Derfor fokuserer vi vores tilbud ud fra dine behov, ressourcer og – gerne i tæt samarbejde med dig og dine nærmeste.

”Vores eksperter samarbejder om din behandling”

På Dansk Gigthospital får du støtte af et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, sekretærer og bioanalytikere.

Dansk Gigthospital er ejet af Gigtforeningen

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II er protektor for Gigtforeningen – og dermed også for hospitalet.

Vores historie – fra sanatorium til nationalt specialehospital

Historien begyndte i 1955, da Rigsforeningen for gigtens bekæmpelse – i dag Gigtforeningen – købte en bygning i Gråsten for at skabe et dedikeret behandlingssted for mennesker med gigt. Året efter, i forbindelse med foreningens 20-års jubilæum, blev Kong Christian d. X’s gigtsanatorium indviet.

Sanatoriet udviklede sig løbende i takt med ny viden, voksende behov og højere standarder for behandling. I 1967 blev stedet officielt godkendt som hospital og udvidet med øget kapacitet. Frem til 2019 fungerede det under navnet Kong Christian d. X’s Gigthospital.

Dansk Gigthospital bliver til

Et vigtigt kapitel begyndte i maj 2019, hvor vi flyttede til nye, moderne faciliteter i Sønderborg og samtidig skiftede navn til Dansk Gigthospital.

Vi forener klinik, forskning og uddannelse på højt niveau og har gennem årene udviklet os til meget.
Vores ambulatorium vokser støt, og vi har plads til 28 indlagte patienter ad gangen – med sammenhængende, tværfaglige forløb i centrum.

Center for Viden om Gigt

Samtidig har vi styrket vores forskningsprofil markant. Med oprettelsen af CENTER FOR VIDEN OM GIGT har vi etableret en tværfaglig forskningsenhed på internationalt niveau, med fokus på evidensbaseret klinisk praksis. Det sikrer, at vores patienter møder den nyeste viden og de bedst dokumenterede metoder.

Gennem næsten 70 år har vi udviklet os i takt med tiden – med patienten i centrum, fagligheden som fundament og fremtiden for øje.