Socialrådgivende indsats – Fagprofessionel

Her kan du læse om socialrådgiverens rolle i det tværfaglige samarbejde på Dansk Gigthospital.

for patienten Kontakt

Socialrådgiver på Dansk Gigthospital

Socialrådgiveren er en integreret del af det tværfaglige team og bidrager med specialiseret viden om sociale forhold og deres betydning for patientens helbred, funktion og samlede forløb.

Formålet er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, hvor både sundhed og sociale rammer tænkes ind fra starten. Det er også at sikre, at patienter – uanset sygdommens karakter – får viden om sociale støtte, der kan styrke deres funktion, trivsel og mestring i hverdagen.
Samarbejdet med andre fagpersoner er afgørende for at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen.

Socialrådgiverens arbejde er forankret i en solid viden om lovgivning og støttemuligheder, og der rådgives bl.a. om følgende emner:

Beskæftigelse

  • Sygedagpengeforløb, §56/58, opfølgning og forlængelser
  • Fleksjob, revalidering, ressourceforløb og rehabiliteringsteam
  • Uddannelsesstøtte (SU, STU, SPS, handicaptillæg)
  • Hjælpemidler og arbejdsindretning
  • Personlig assistance, isbryderordning og fortrinsret ved ansættelse

Sociale støttemuligheder

  • Merudgiftsydelse (§100), socialpædagogisk støtte (§85), ledsagerordning
  • Tilskud til fysioterapi, psykologhjælp, fodbehandling
  • Hjælpemidler, boligindretning, støtte til bil og handicapkørsel
  • Parkeringskort, kørselsfradrag (Ligningslovens §9d)
  • Rådgivning om aktindsigt og forberedelse til møder i kommunen

Socialrådgiveren kan efter aftale bidrage med:

  • Udredning og håndtering af sociale problemstillinger, der påvirker behandlingsforløbet, fx arbejdsløshed, økonomiske vanskeligheder, boligproblemer eller afbrudt uddannelse.
  • Rådgivning og vejledning om sociale rettigheder og støttemuligheder jf. beskæftigelses loven – fx sygedagpenge, fleksjob, revalidering, støtte i uddannelse (SPS) og §56-aftaler.
  • Individuelle samtaler og gruppebaserede indsatser, der kan styrke patientens mestring, motivation og livskvalitet under et sygdomsforløb.
  • Koordination og brobygning mellem hospital, kommune og øvrige sektorer – fx via deltagelse i netværksmøder, konferencer og rundbordssamtaler, hvor en koordineret indsats er nødvendig.
  • Gruppebaserede tilbud og undervisning som en del af særlige patientforløb – fx mindfulness ved fatigue og kroniske smerter.