Sygeplejefaglig indsats -Fagprofessionel

Her kan du læse om sygeplejens rolle i det tværfaglige samarbejde på Dansk Gigthospital.

Sygepleje på Dansk Gigthospital

I sygeplejen ser vi mennesket med de udfordringer en gigtsygdom kan medføre. Vi tilrettelægger vi støtten ud fra din situation, dine mål og dine ressourcer. Vi tager udgangspunkt i dine udfordringer og livsværdier.

Vores mål

  • At patienterne føler sig velinformerede om deres sygdom/tilstand og behandling af den
  • At støtte patienten i at leve et godt liv på trods af sygdom
  • At tage udgangspunkt i den enkeltes værdier og udfordringer
  • At fremme sundhed og trivsel samt forebygge komplikationer
  • At fungere som kontaktpersoner og skabe overblik over forløbet

Fagligt fundament

I sygeplejen tager vi udgangspunkt i en bio-psyko-social tilgang, hvor vi ser på hele mennesket – både fysisk, psykisk og socialt. Der er overvejende fokus på den ikke-instrumentelle del af sygeplejen, funderet i pædagogik og didaktik. Vi arbejder inspireret af Fundamentals of Care og fokuserer på at respektere og imødekomme menneskers grundlæggende behov og sikre deres velbefindende gennem nærvær og tillid – både med patienten og deres pårørende.

Hvad kan vi i sygeplejen hjælpe med?

I sygeplejen tager vi udgangspunkt i de problemstillinger, patienter kan have som følger med en gigtsygdom, de kan bl.a. få hjælp til:

  • Undervisning i sygdommen – individuelt, på seminarer eller i specialforløb
  • Håndtering af symptomer og gener i hverdagen
  • Smertelindring og metoder til selvhjælp
  • Bedre nattesøvn
  • Samtaler om nærvær, samliv og seksuel sundhed
  • Støttende samtaler med fokus på motivation og trivsel
  • Vejledning i medicinsk behandling
  • Fremme sundhed og forebygge komplikationer
  • Vejledning KRAM-faktorer ud fra en sygeplejefaglig vinkel
  • Ernæringsscreening ved behov for vægttab eller vægtøgning
  • Planlægning af udskrivelse og videre forløb – inkl. kontakt til hjemmeplejen