Socialrådgivende indsats – under indlæggelsen
Her kan du læse om hvordan socialrådgiveren kan støtte dig under indlæggelse på Dansk Gigthospital.

Om vores socialrådgiver
Som patient på Dansk Gigthospital, oplever du måske at sygdommen påvirker mange dele af dit liv- både praktisk, socialt og følelsesmæssigt. Derfor kan du få hjælp af hospitalets socialrådgiver, som tilbyder vejledning, støtte og sparring, der tager udgangspunkt i din aktuelle situation. Du kan få viden om dine muligheder inden for beskæftigelse og sociale støttemuligheder
Ved afslutningen af dit forløb med socialrådgiveren, laves en socialrådgiverstatus over tiltag og plan efter udskrivelsen.
I nogle tilfælde kan kommunen have behov for en vurdering af din funktionsevne i forhold til videre sagsbehandling. Ved behov anmoder kommunen os om en funktionsevnebeskrivelse, denne laves med input fra hele det tværfaglige team, under en indlæggelse.
Bemærk, at en indlæggelse til afklaring af funktionsevne ikke kan kombineres med et almindeligt rehabiliteringsforløb.
Hvad kan socialrådgiveren hjælpe med?
Socialrådgiverens arbejde er forankret i en solid viden om lovgivning og støttemuligheder, og der rådgives bl.a. om følgende emner:
Fællesskab og viden i grupper
Du har også mulighed for at deltage i gruppeseminarer, hvor du sammen med andre patienter kan få viden og sparring om livet med sygdom, sociale rettigheder og beskæftigelsesmuligheder.
Nogle grupper er en del af patientforløb, mens andre er åbne ugentlige seminarer for indlagte patienter.
Samarbejde på tværs
Socialrådgiveren samarbejder med hospitalets personale og kan hjælpe dig med kontakten til kommunen eller andre myndigheder.
Det kan fx være i forbindelse med netværksmøder, rundbordssamtaler eller overgange mellem hospital og hjem.