Temaforløb –
Lær at leve med din fatigue

Vi tilbyder et målrettet rehabiliteringsforløb for patienter med gigt og fatigue. Her får du redskaber til at forstå og håndtere trætheden – og støtte til at finde en ny balance i hverdagen.

Hvem er forløbet for?

  • Har en gigtsygdom med vedvarende træthed
  • Ønsker en forandring hos dig selv, således du kan leve et mere aktivt og meningsfuldt liv – trods energimangel
  • Er over 18 år og i medicinsk stabil tilstand
  • Har forsøgt behandling eller rehabilitering i primærsektoren uden tilstrækkelig effekt

Oplever du en udmattende træthed, som ikke forsvinder – heller ikke selv efter hvile eller søvn?
Fatigue er en hyppig og invaliderende følgesvend ved gigtsygdomme og kan gøre hverdagen både svær og uoverskuelig.

Sådan kommer du igang…

Efter henvisning fra din egen læge eller reumatolog starter du med en forundersøgelse, hvor vi sammen – tværfagligt – finder det rette forløb, om det er fatigue der passer bedst til dig, eller evt et andet forløb.

Forløbets opbygning

Fatigue forløbet er et tværfagligt holdforløb, der strækker sig over 12 uger. Det kombinerer fysisk aktivitet med mestring og livskvalitet, og hjælper dig med at skabe struktur, sætte realistiske mål og prioritere din energi bedst muligt.

Forløbet er bygget op med målet om at du selv skal kunne håndtere og navigere i din fatigue. Der kan være mange måder at håndtere fatigue på, og derfor kan dit forløb have flere fokuspunkter:

  • Træning og bevægelse tilpasset din energi og formåen
  • Strategier til energiforvaltning, planlægning og hvile
  • Arbejde med vaner, accept og nye handlemønstre
  • Redskaber til bedre søvn og hverdagsmestring
  • Mindfulness og mental balance

Ved forundersøgelsen får du udleveret et rehabiliteringshæfte med vigtig information og forberedelser til forløbet, så du føler dig godt klædt på til opstart.

Forløbet består af…

Temaforløbet – Lær at leve med din fatigue er for dig, som:

  • Onlinemøde inden indlæggelsen
  • 5 dages indlæggelse, hvor du møder dit hold og dit tværfaglige team (læge, sygeplejepersonale, fysioterapeut og ergoterapeut)
  • Virtuelle opfølgninger med både hold og individuelle samtaler
  • Afsluttende 3-dages indlæggelse med fokus på opsamling, forankring og hvordan du selv arbejder videre med din fatigue

Se opbygning af forløbet